HJEM | RUBRIKMARKED | NEWSLETTER | OM OS | ANNONCERING | SØG

dansk norsk svenska

AustralienNet:

Downunder-mail:

Brugernavn

Passord

Links2Australia:


Darwin

Darwin er hovedstaden i Northern Territory (NT) med ca. 70.000 indbyggere.

Hvis du spørger folk fra Sydney, hvad de mener om Darwin, vil de uden tvivl mene, at det ligger så langt væk, som man overhovedet kan komme, og er iøvrigt domineret af øldrikkende mænd, der er på vej ud i bushen, hvor de skal rende rundt de næste mange måneder...

Der bliver meget varmt i Darwin, og der bliver også drukket meget øl. Faktisk så meget at byen hvert år holder en "Beer Can Regatta".

Men Darwins indbyggere er ikke kun øldrikkene "bush-mænd". Byen er befolkningsmæssigt sammensat af mange etniske grupper, og er derfor - som Australien generelt - multi-etnisk.

Store dele af Darwin blev bombet af japanerne under 2. Verdenskrig, og i 1974 blev byen ramt at cyklonen Tracy, der lagde store dele af byen øde.

På trods af de to store ødelæggelser er der enkelte gamle bygninger tilbage - omend de bærer præg af cyklonen. Tag et kig på Old Town Hall eller Christ Church Cathedral. Mennesket kan bygge store, imponerende værker, der tager år at bygge - som naturen nådeløst river ned på ingen tid...

Politistationen, old court house og Government House blev også beskadiget under cyklonen, men er blevet bygget op igen.

Er du blevet lidt træt af gamle bygninger, er det måske tid til lidt aktivitet? Aquascene byder på en mulighed for at fodre fisk, der hver dag kommer ind med tidevandet.

Er fisk lidt for kedelig? Så var det måske en ide at finde et selskab, der arrangerer tur til de omkringliggende Wildlife Parks hvor der bl.a. er en mulighed for at se "jumping crocodiles". Der findes faktisk krokodiller i NT, så det er en god ide lige at tjekke med den lokale befolkning, inden du springer i floden...

Helt fredeligt og uden fare er et besøg på Indo-Pacific Marine - et akvarium hvor der bl.a. er opbygget en udstilling omkring koraller - hvor det vel og mærke er levende koraller, der er udstillet.

Samme sted finder du Australian Pearling Exhibition, der fortæller om perlefiskeriets betydning for denne del af Australien.

Er du mere til kunst og kultur kan du aflægge Museum and Art Gallery of the Northern Territory et besøg. Det er et rigtig godt museum, og især samlingen for den oprindelig befolknings kunst er et besøg værd. NT er tæt på Asien, og der er også en god samling asiatisk kunst og også stillehavskunst er godt repræsenteret.

På Fannie Bay Gaol Museum kan du både se de gamle celler, og der er ligeledes en udstilling, der omhandler cyklonen Tracy.

Der er mange gode strande i og omkring Darwin. Besøger du området mellem maj og oktober, skal du dog være opmærksom på den dødelige Box Jelly Fish. Skal du svømme i havet så tag til et af de steder, hvor der er sat net op i vandet for at holde "brandmændene" væk.

Og det er muligt, du gerne vil en tur i vandet! Darwin er varm og fugtig, og man skal nok påregne, at man ikke orker helt det samme seightseeing-program, som man ville nå i f.eks. køligere Melbourne. Men netop varmen og fugtigheden er en af charmerne ved Darwin...

HJEM | RUBRIKMARKED | NEWSLETTER | OM OS | ANNONCERING | SØG