HJEM | RUBRIKMARKED | NEWSLETTER | OM OS | ANNONCERING | SØG

dansk norsk svenska

AustralienNet:

Downunder-mail:

Brugernavn

Passord

Links2Australia:


Cairns

Cairns betegnes ofte som hovedstaden i det nordlige Queensland. Byen er et af de mest populære udgangspunkter, hvis man vil besøge Great Barrier Reef. Det er dog ikke det eneste, Cairns byder på….. Cairns er en ægte turistmagnet, med alt hvad dertil hører af aktiviteter!

Selve byen er - efter nogles mening - blev spoleret af de mange turister. Hvor byen forhen var kendt for sin meget "laid-back"-attitude, er der nu fart over feltet - en fart som måske ikke helt passer til det tropiske klima. Der ER varmt i Cairns - og fugtigt. Og byen ejer simpelt hen ikke en ordentlig strand!

Til gengæld kan du tage en tur på revet og blive kølet af. Great Barrier Reef er et ca. 2000 km langt koralrev. Grunden til, at Cairns er udgangspunktet for besøg på revet, er, fordi det er her, revet er tættest på kysten. Længere sydpå er der op til 300 km ud til revet.

Koraller er nogle bittesmå levende organismer - der lever og dør. Koraller kan have mange farver - eller være grå/hvide. De farvede koraller er de levende - de grå/hvide er døde. Koraller er meget følsomme. De lever kun på steder, hvor vandtemperaturen ikke kommer ned under 17.5 grader. På grund af korallernes følsomhed MÅ DU IKKE RØRE DEM! Du må IKKE tage en op og tage en med hjem! Du må IKKE stå på dem. Hvis ikke vi passer på korallerne - har vi lige pludselig ikke flere! Great Barrier Reef lider allerede meget. Til dels på grund af de mange turister og muligvis også på grund af klimaforandringer. Dermed ikke sagt, at du ikke skal besøge revet. Gør endelig det - denne fantastiske oplevelse må du ikke snyde dig selv for. Synet af de mange forskellige farver er helt fantastisk. Men husk at behandle koraller ordentligt.

I Cairns finder du et utal af arrangerede ture, der kan tage dig med ud på Great Barrier Reef. Her er selskaber, der tilbyder et par timers sejlads omkring revet - måske med frokost. Nogle selskaber har en lille båd med en glasplade i bunden. Så kan du sidde godt og tørt i den lille båd og kigge gennem glasset ned på de mange farvestrålende fisk og de fantastiske koraller. Andre selskaber arrangerer snokelture og endnu andre dykkerture. Enkelte af øerne kan du endda bo på. Turenes længde varierer - og der er gode muligheder for at tage dykkercertifikat. Et typisk dykkerkursus varer ca. 5 dage og koster omkring 400 AU$. Der er mange dykkerskoler. Det bedste råd er, at "shoppe" lidt rundt inden du beslutter dig, hvor du vil lære at dykke. Find den skole, der bedst matcher dine behov.

Er du træt af at dykke - men ikke af vand? Cairns byder på gode muligheder for White Water Rafting. Eller hvad med en kanotur på en af floderne?

Trænger du til en udfordring, kan du springe Bungy Jump ca. 15 km. nord for Cairns. Det er det verdenskendte selskab AJ Hackett, der arrangerer det.

Cairns er også et fint udgangspunkt for en dagstur til Kuranda eller Cape Tribualtion. Tag evt. en bus til Kuranda og toget "Kuranda Scenic Railway" tilbage til Cairns. Eller tag toget den ene vej og en "Skyrail Rainsforest Cableway" - gondol den anden vej. Kuranda er en temmelig turistet - men meget hyggelig - lille by i regnskoven. En tur til Cape Tribulation er en fantastisk mulighed for at opleve regnskoven på nært hold. Du kan sagtens tage en én-dagstur derop fra Cairns, men hvis du har tiden og pengene, bør du virkelig overveje to/tre dags tur. Her får du mere valuta for pengene!

Selve Cairns er som sagt lidt turistpræget. Der er dog et godt lille museum Cairns Museum, og der er også Undersea World-akvariet, der er et besøg værd.

Tjapukai Dance Theatre er en enestående chance for at få et indblik i den oprindelige befolknings kultur. Her er ikke kun (som navnet antyder) dans. Du har alle muligheder for at få et rigtig godt indblik i den oprindelige befolknings kultur. Der vises film, der fortællles historier om Drømmetiden - eller lyt til didgeridoos. Området ligger lidt udenfor Cairns - der går busser fra Cairns.

Ellers er Cairns perfekt til afslapning. Trods det hektiske liv er der god plads til en slentretur på The Esplanade Walking Trail - eller sid på en cafe og nyd en kold lemonade, mens du puster i varmen og kigger på det forbipasserende liv.

HJEM | RUBRIKMARKED | NEWSLETTER | OM OS | ANNONCERING | SØG